Hvedel A/S - Din tømrer & Snedker i Vejle

H. Vedel A/S - Din Tømrer og Snedker i Vejle

H. Vedel A/S er en mellemstor, moderne tømrer- og snedkervirksomhed beliggende i Vejle. Vi har eksisteret i 25 år, og beskæftiger ca. 10-20 tømrere.

Tømrermester Torben Christensen, der ejer Hvedel, har siden overtagelsen i 1995 stået i spidsen for virksomhedens drift og de mange forskellige opgaver.
 
Hos os er professionel rådgivning og ekspertise nøgleord, når vi indgår et samarbejde om en ny opgave. Forud for den enkelte opgave taler vi med dig om ønsker og muligheder og træffer i fællesskab med dig beslutning om den endelige løsning.
 

Vores mål er at levere kvalitetsarbejde, der lever op til dine forventninger, og som er baseret på et godt samarbejde. 

Vores kundeportefølje spænder bredt – fra privatpersoner, større og mindre private virksomheder til institutioner inden for den offentlige sektor.

Vi udfører alle former for tømrer-/snedkeropgaver. Vi deltager gerne i licitationer både i fag- og hovedentrepriser. Ligesom vi udfører alle typer serviceopgaver både for private, erhvervsvirksomheder, boligforeninger og institutioner.


 Med mange års erfaring inden for byggebranchen og bygningskonstruktion har vi tilegnet os stor ekspertise. Vi har fingeren på pulsen, kender de nyeste trends inden for branchen og ved, hvad der skal til for at skabe det bedste resultat. Men vi vil til stadighed gerne udfordres med nye, spændende opgaver og er altid klar til en dialog med dig om nye projekter.
 
H. Vedel A/S er medlem af Dansk Byggeri og er tildelt en grøn smiley af Arbejdstilsynet.
 

 

H. VEDEL A/S TYSKLANDSVEJ 2 - 7100 VEJLE - 75 83 19 56 - HVEDEL@HVEDEL.DK